NYHEDER

DYK NED I PROGRAMMET MED HAVENS APP LIGE VED HÅNDEN

UDGIVET: jul 31, 2017

Den færdige spilleplan for HAVEN 2017 er klar, og du kan nu begynde at planlægge din festival alt efter om det er Iggy Pop, Bon Iver, The National, Feist eller et af de andre acts, du glæder dig allermest til at opleve. Gå på opdagelse i programmet på HAVENs hjemmeside eller i HAVENs app, hvor du kan have programmet lige ved hånden under under festivalen. Her vil du også kunne læse om de forskellige musik-, mad-, øl- og kunstoplevelser, man kan træde ind i på HAVEN. Appen kan hentes i Apple app store og Google Play store.

På det offentliggjorte program finder man hele tre scener, hvor man under festivalens to dage vil kunne opleve forskellige genrer fra hele verden. Conor Oberst vil fredag åbne festivalens største scene, MEADOW, kl. 15.15, og The National vil lukke scenen lørdag aften. Har man smag for at udvide sin musikalske horisont, kan man besøge HAVENs to scener, MINDFIELD og VÆRKET. Den roste punkkvartet, Iceage, åbner MINDFIELD-scenen fredag 16.30, og lørdag kl. 01.00 afslutter vi årets HAVEN Festival med en HAVEN fest foran MINDFIELD-scenen. På VÆRKET kan du rejse rundt i det musikalske landskab med blandt andet det karismatiske sangskrivertalent, Rex Orange County, den danske rocktrio, Nelson Can, og de elektronisk-funderede sværvægtere i Mouse On Mars. Sidstnævnte spiller både fredag og lørdag.

Se hele programmet for HAVEN 2017 her.

Download HAVEN appen i Google Play Store og Apple Store

Vi glæder os til at byde jer velkommen på HAVEN Festival 2017!