NYHEDER

COLLABORATION CONCERTS PÅ HAVEN 2018

UDGIVET: aug 01, 2018

Sidste års festival havde stor succes med sine collaboration concerts mellem festivalens forskellige musikere.

Med lidt over en uge til HAVEN Festivalen 2018 starter, er det nu tid til at afsløre lidt om de ikke-planlagte surprise sessions ved dette års festival.

På HAVEN er der altid en chance for, at der sker noget unikt og uventet.

Vi har inviteret en bred vifte af musikere, kunstnere, kokke og bryggere, til at skabe en dynamisk grogrund for samarbejder på tværs af de kunstneriske grænser over hele festivalpladsen.

Kokkene er involveret i musikken, musikerne hjælper med at brygge øl, og bryggerne bidrager til at skabe menuerne. Men ikke mindst, opfordres musikerne til at eksperimentere med at skabe uventede sessions og nye musikalske arrangementer gennem de såkaldte Collaboration Concerts, der udvider det traditionelle og iscenesatte koncert-format på en festival.

Vi vil gerne være en festival, der udfordrer og eksperimenterer med det traditionelle, iscenesatte koncert-format, og den normale festival-struktur. En festival, der opfordrer til samarbejde blandt musikerne fra de forskellige bands. Så i løbet af festival-planlægningen har vi spurgt de optrædende artister, om de vil deltage i nogle mere åbne sessioner for at udvikle og skabe nye konstellationer med hinanden og uden set-lister. Det fungerede rigtig godt sidste år, så i år har vi udviklet det yderligere"— Aaron Dessner, medgrundlægger af festivalen.

Et eksempel fra sidste år kunne have været fra begyndelsen af hver festival-dag, hvor Justin Vernon (Bon Iver) improviserede sammen med Aaron Dessner (The National) og andre fra de forskellige bands på festivalen, på en  lille scene midt i en af engene på HAVEN. Dette samarbejde blev overværet af kun få hundrede tidlige ankomne tilskuere i forhold til de mere polerede hovedscene-koncerter senere på aftenen, da The National, Iggy Pop, Feist, Bon Iver og mange andre optrådte foran mere end 14.000 festivalgæster.

I år er Aaron Dessner, Bryce Dessner, Richard Reed Parry fra Arcade Fire, Selma Judith, Alba August, Mette Rasmussen, Meg Duffy, Selina Gin fra Nelson Can, Kresten Osgood, Jeremy Black og Trever Hagen blandt de kunstnere, der indtil videre har annonceret deres deltagelse i nye konstellationer i løbet af festivalen.

Konstellationerne vil bliver offentliggjort på dagen.