LYT TIL

KAMASI WASHINGTON

Den talentfulde tenor-saxofonist fra Californien har de senere år gjort sig bemærket i andre sammenhænge end hans udgangspunkt, jazzmusikken. Som en del af den nye musikalske bølge fra den amerikanske vestkyst, hvor jazzen blandes med alle typer musik, er Kamasi allerede nået langt udenfor sit hjemlands grænser. Han har blandt andet lavet kollaborationer med notabiliteter som Kendrick Lamar, Thundercat, Snoop Dogg, Flying Lotus og Ryan Adams. Kamasi Washingtons signing til det toneangivende pladeselskab XL Recordings (Adele, The XX, King Krule, Radiohead) vidner også om et ønske om at arbejde utraditionelt, hvilket allerede har skaffet ham en masse nye begejstrede fans. Kamasi Washingtons næste album udkommer i 2018.