LYT TIL

DEN SORTE SKOLE X HAVEN

Der venter publikum en sonisk totaloplevelse, når den prisbelønnede sampler- og komponistduo, Den Sorte Skole, inviterer publikum ind i deres overrumplende smeltedigel af samples og lydlandskaber på tværs af genregrænser. Resultatet er på én gang anarkistisk og poetisk og nedbryder mure mellem landegrænser og tidsperioder, og forener elementer fra både verdensmusik, populærmusik, avantgarde, electronica, klassisk musik og støjmusik. Dette show er særligt skabt til HAVENs industrielle omgivelser, hvor mændene bag Den Sorte Skole, Martin Højland og Simon Dokkedal, vil føre publikum igennem en særligt kurateret musikalsk rejse.

"Det bliver vores eneste danske festivalkoncert i år, så det skal selvfølgelig være noget særligt. Haven Festival er et sted hvor publikum kommer for at lytte til musikken og få en kunstnerisk oplevelse, så vi glæder os helt vildt til at spille netop her. Vi kommer til til at lave et særligt set til Haven, som indeholder de mest eksplosive og kompromisløse sider af vores univers."

Den Sorte Skole x HAVEN spiller lørdag den 11. August 2018.