LYT TIL

BIG THIEF

Big Thief er næste skud på stammen af talentfulde bands fra Brooklyns imponerende musikscene.

Med Adrienne Lenkers udtryksfulde og unikke stemme i front, og sammen med resten af bandets minimalistiske kompositioner, formår bandet uden de store armbevægelser at skabe et musikalsk univers, der er deres helt eget. Bandet har på bare to år sluppet debuten ”Masterpiece”, samt ”Capacity”, der udkom tidligere i år. To udgivelser der på ganske kort tid har hævet kvartettens profil betragteligt. Bandets intense koncert på Jazzhouse i oktober understøttede på alle måder en berettiget hype, så det er med stor fornøjelse at bandet kan præsenteres som en del af HAVEN Festivalens 2018 line-up.