SMAG

BROWNSVILLE

SMAG PÅ BROWNSVILLE TIL HAVEN FESTIVAL

Vi har bygget en kulinarisk luftbro og flyver nu Brownsville til Refshaleøen, så du kan smage på maden fra Brownsville Community Culinary Center i New York, som Claus og fonden Melting Pot åbnede sidste år.

Sideløbende med Great Northern Food Hall og Restaurant Agern i Grand Central Terminal i New York, har Claus Meyers startet Brownsville Community Culinary Center, et kombineret spisested, bageri og madskole for udsatte unge i et af de mest trøstesløse samfund i USA. I løbet af 40 uger føres eleverne igennem et betalt uddannelsesforløb, der afsluttes med et praktikophold og stærkt forbedrede muligheder for efterfølgende at søge arbejde i restaurationsbranchen.

Der bor 70.000 mennesker i Brownsville og befolkningen er tæt på 100% afroamerikansk og omtrent halvdelen lever på overførselsindkomst og bor i “public housing”. Brownsville har den højeste forekomst af fedme, diabetes 2, arbejdsløshed, kriminalitet og “unge mænd i fængsel”, noget sted i Amerika. Her finder man primært forarbejdet mad i supermarkeder samt McDonald’s, Dunkin’ Donuts, KFC og kinesisk takeaways. I bydelen kan man nu for første gang i 50 år, efter åbningen af startet Brownsville Community Culinary Center, nyde et måltid sammen ved et bord på et spisested og spise lokale råvarer og mad, der er tilberedt af BCCCs elever.

På Haven kan du møde møde tre af de udlærte elever fra madskolen og smage maden fra B triple C som er kælenavnet for  Brownsville Community Culinary Center. Du kan glæde dig til at smage Brownsville Ribs med annanas, chili, BBQ-sauce og surdejsmajsbrød, eller hush puppies med rød peber-mayonnaise og syltet okra.

Se denne Huff Post video og lær mere om BCCC.

Foto: Betina Vesterby