SMAG

MIKROPOLIS COCKTAILS

Mikropolis Cocktails er en helt ny cocktaillinje fra To Øl’s brygpub BRUS i København. Mikropolis Cocktails laver drinks på BRUS’ store gæringstanke, tapper dem på fustager og serverer dem super friske og hurtigt til Havens tørstige publikum.

Til årets HAVEN Festival kommer Mikropolis Cocktails med ikke mindre end syv cocktailvarianter. Du kan nyde en økologisk Grape Spritzer med hjemmebrygget urtepakket Cicchetti-bitter eller en gin & tonic på hjemmebrygget tonicvand infuseret og serveret med frisk agurk. Herudover tappes der en Rhubarb Crush-drink med fynske økologiske rabarber, Whiskey Sour på egne bitters og rigeligt skum samt Mikropolis’ eget bud på en Dark & Stormy. Der er også Ginger Mojitos og en økologisk White Russian på en base af stout. 

Mikropolis Cocktails baren serverer også friskbryggede øl fra To Øl CPH. To Øl CPH er alle de øl To Øl brygger lokalt på BRUS i København. I Mikropolis baren vil der være tre forskellige friske To Øl CPH øl på hanerne; House of Pale (American Pale Ale), Sauer Citra (Kettle-Soured Pale Ale) og I Can’t Believe It’s Not A Pilsner (Cream Ale).